Polske slagteriarbejdere i høj kurs

Grundet massiv mangel på kvalificeret arbejdskraft har danske svineslagterier siden 2006 rekrutteret et stort antal polakker. Skønt situationen nu er en anden med nedskæringer og lukninger af slagterier, tyder alt på at polakkerne bliver i branchen.

Slagterierne er nemlig generelt meget tilfredse med de polske slagteriarbejdere hvoraf hovedparten både har en slagterfaglig uddannelse og erfaring fra andre slagterier. De har let ved at omstille sig til danske kvalitetskrav og standarder og tilpasser sig hurtigt slagteriernes arbejdskultur.

Hverken slagterierne eller polakkerne selv mener at der er særlige behov for efteruddannelse – ud over den produktionsnære oplæring. Dermed får polakkerne ikke mulighed for at indgå i karriereforløb på lige fod med deres danske kollegaer, og de sidestilles ikke med danskerne når det gælder opkvalificering generelt.

Der ligger derfor en udfordring for branchen i at gøre fordelene ved efteruddannelse tydelige for både slagterierne og de polske slagteriarbejdere. En måde kunne være at uddanne flere polakker til instruktører og mestersvende så de på den måde kan fungere som rollemodeller for deres polske kollegaer.

Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne i en netop afsluttet Analyse af barrierer og udfordringer ved import af udenlandsk arbejdskraft inden for industrislagtning som Kubix har udarbejdet for Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor & Kødbranchen.

Kan downloades her

Hvordan tackler andre lande med vekseluddannelser manglen på praktikpladser?

Vekseluddannelsesprincippet er presset i disse tider. Der er markant nedgang i antallet af praktikpladser, når der er økonomisk afmatning. I Danmark skrues principielt op og ned for to parametre: skolepraktik og økonomisk tilskud til virksomheder.

Skolepraktik anses dog af de fleste som en slags nødløsning, som både virksomheder og elever forbinder med lavere prestige end en vekseluddannelse, der bygger på praktik i reelle arbejdspladser.

Hvordan tackler andre lande med vekseluddannelse de tilsvarende udfordringer? Kubix går på opdagelse i Schweiz, Tyskland og Holland i håb om at komme tilbage med inspirationer til de danske erhvervsuddannelser. Det sker i projektet 'Vekseluddannelse i krisetider – inspirationer udefra'. DPU er aktiv sparringspartner i projektet, som er finansieret af Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed.

Lærernetværk styrker fagligheden

På landets AMU-skoler er rengøringslærerne ofte alene på deres faglige område eller har kun ganske få kolleger at sparre med i det daglige. En måde at imødekomme dette på kan være gennem et stærkt fagligt netværk på tværs af skolerne som kan tilbyde lærerne noget af den løbende sparring, idéudveksling og faglige opdatering der er vigtig for deres fortsatte trivsel og kompetenceudvikling.

Derfor har Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat etableret et landsdækkende netværk for AMU-rengøringslærere. Kubix har faciliteret netværksopbygningen og sikret at netværket har fået et solidt fundament at arbejde videre ud fra med klart definerede roller og spilleregler, et klart formål samt en form som lærerne selv kan opretholde og bygge videre på fremover. Undervejs er der blevet eksperimenteret med måder at skabe gode samtaler og afprøvet metoder til at idéudvikle og skabe energi i en gruppe, ligesom Kubix har været involveret i opstartsworkshop og de to første netværksmøder hvor deltagerne bl.a. har arbejdet med at omsætte rengøringsfagets målbeskrivelser til konkret undervisningspraksis.

For yderligere oplysninger kontakt Anne Mette Rasmussen, 33 41 17 02 eller Mette Semey, 33 41 17 01

Hvordan kommer der flere deltagere på AMU rengøringsuddannelser?

Antallet af kursister på AMUs rengøringsfaglige uddannelser er faldet markant gennem de seneste år. For at give bud på hvordan man fremover kan tiltrække kursister og udvikle uddannelserne så de matcher medarbejderes og virksomheders behov bedst muligt, har Kubix på vegne af Serviceerhvervenes UddannelsesSekretariat (SUS) undersøgt hvad der er på spil, når ledige, medarbejdere, virksomheder, jobcentre og andre aktører (fra)vælger AMUs uddannelser. Endvidere er der set på hvordan praksis er på skolerne i dag,

Resultaterne af analysen peger på at samarbejdet mellem skoler, virksomheder, jobcentre og a-kasser samt det interne samarbejde på skolen kræver fornyet opmærksomhed. Virksomhederne er optaget af hvordan uddannelse knyttes til bredere gevinster såsom mindsket sygefravær, bredere jobs, mindre nedslidning og et styrket fysisk og psykisk arbejdsmiljø og efterlyser i den sammenhæng en tættere dialog med skolerne - både før, under og efter selve undervisningen. De ledige bliver nu igen en aktuel målgruppe, hvilket er en anledning for skolerne til at synliggøre mulighederne i rengøringsbranchen og AMU og i det hele taget arbejde med hvordan jobcentrenes og skolernes forskellige logikker mødes.